BRYLLUPSFILMEN                                                         

En såkaldt _dokomedie, instrueret af Mikkel Stolt

10 min., farver, Danmark 2004

”Bryllupsfilmen” foregår i København og Fredensborg den 14. maj 2004, og så ved vi jo nok, hvad den handler om!? Men hovedpersonen (som vist også er instruktøren) er faktisk i familie med brudgommen. Lidt langt ude måske, og ikke helt officielt – men alligevel. Nu vil han på selve dagen optage en hyldestfilm til sin kvart-kvart-kvart fætter. Da det jo var en ret sindssyg og forvirrende dag, er filmen blevet lidt af en bastard, og hovedpersonen - og instruktøren - løber faktisk lidt sur i det. I denne dokumentariske satire er det faktisk i sidste ende nok mest ham selv og de andre medløbere, der bliver gjort grin med.

Instruktøren kalder selv genren for _dokomedie, hvilket vil sige, at den både er sandfærdigt dokumentarisk og sjov – på en måde! En _dokomedie skal nemlig være satirisk over for det beskrevne dokumentariske materiale, og han har udviklet et slags manifest for genren.

Foto: Jeppe Raasthøj  Klip: Lars Bo Kimergård  Lydefterarbejde: Per Nordentoft  Musik: Mikkel Stolt

Filmen er støttet af Danske Filminstruktører  Producere: Raasthøj/Stolt

    Mikkel Stolt (f. 1965), instruktør, producer m.m.

Har bl.a. instrueret jazzumentary’en ”The Organizers – on and off” (1995, vist på DR og på jazz-festivaler i Europa), ”På Vejen Hjem”, (2000, 5.-pris i CloseUp-konkurrencen og vist på DR), børnedokumentaren ”Vi Styrer Fordi!” (2002, finansieret af DFI og efterfølgende købt af DR samt vist på Odense Film Festival, BUSTER og Children’s Panorama). Lige nu arbejder han på en ny _dokomedie om at ville make it in showbiz og på en dokumentarisk musikvideo, der foreløbig har fået manusstøtte fra DFI. Har derudover tilrettelagt ni halvtimes programmer på DR Undervisning (1998-2001) samt lavet adskillige undervisningsfilm og multimedie-produktioner gennem årene, bl.a. FILM-X.

”Jeg foretrækker film, der har deres egen stemme – hvor man virkelig fornemmer temperamentet hos den, der har lavet det, man sidder og ser. Jeg har arbejdet mig ganske langsomt – langsomt fordi jeg er lidt doven – hen i mod at finde min egen stemme og få det frem i både indhold og form. Det er ret svært; det er faktisk lige så svært som at holde kæft! Men det her bryllups-halløj, det hang mig bare ud af halsen, så det måtte jeg lave noget om. Og filmen er altså helt sandfærdig!”