|
E-learning-spil præsenteres på kongres i Edinburgh Det e-learning spil til dyrlægestuderende, som vi producerede en spilbar demo af, bliver i næste uge præsenteret på European Symposium Porcine Health Management i Edinburgh. Scan koden og se en lille film, der præsenterer spillet.
Ny teknik i biografen på Post- & Tele Museum Post & Tele Museum's biograf fået et nyt system, baseret på Brightsign-teknologi. Fenris' Jeppe Raasthøj har udviklet og installeret.
Nye dokumentarer i støbeskeen Vi er i gået i gang med det indledende arbejde på en ny film instrueret af Jens Loftager. Han siger: "Soldier's Things (arbejdstitel) er en film om unge mænd, der gerne vil udsendes til internationale opgaver som soldater i den danske hær. Vores primære ambition er at kunne fortælle klart og uden filter til de unge, der overvejer at blive de næste udsendte, så de bedst muligt kan træffe deres valg." Filmen har fået både manus- og udviklingsstøtte af Det Danske Filminstitut ved Dorte Høeg Brask. Lars Reinholdt skal fotografere, og Mikkel Stolt producerer. Samtidig er Eric Witzgall og Lars Bo Kimergård med en udviklingsstøtte fra både DFI (v. Dorte Høeg Brask) og DR (ved DR3-redaktør Anders Thomsen) i gang med demo-klipning af en dokumentarserie om en gymnasieklasse, der filmer sig selv gennem tre år. Arbejdstitlerne var/er: "Tro, Håb og Kærlighed i Avedødre", "Generation Dagbog" og "VoksenVÆRK". Mikkel Stolt producer, Kasper Torsting er konsulent, Signe Stæhr B-klipper, Søren Siegumfeldt komponist og Per Sandholt klippekonsulent.
(Illustrationer: Jens Guldberg Haar)
Ny udstilling på Tøjhusmuseet Jeppe Raasthøj har siden midten af 2012 været teknisk konsulent for Tøjhusmuseet på billed- og lydløsninger til den film, der løber på LED-vægge gennem rummets 150 m. Udstillingen er netop åbnet.
Ny opstilling til Københavns Museum I forbindelse med Golden Days har Københavns Museum netop åbnet udstillingen "1, 2, 3 o’clock, 4 o’clock ROCK". Vi har lavet en opstilling, hvor Per "Rock" lærer dig at danse rock'n'roll fra en storskærm. Samtidig bliver du optaget, hvorefter du kan se dig selv på en skærm bagefter. Lavet i samarbejde med Danmarks Rockmuseum.
Ny udstilling til Post- & Tele Museum Vi har netop afsluttet den store opgave med en ny fast udstilling til museet i Købmagergade med navnet "Telefonens Triumf". Den åbnede d. 22/8, og omhandler telefoniens historie i forskelligt lys, og er i det hele taget en sjov udstilling med masser af opstillinger med apparater, teknik, arkiv- og nyproduceret video samt lyd og interaktivitet. Fenris havde hovedentreprisen og samarbejdede med Cordura og poco piu.
"Professional Pig Practice" Vi har netop afleveret en demo til et e-learningspil for dyrlægestuderende, hvor de skal undersøge en virtuel svinebesætning ved hjælp af grafik, video og spil-funktioner. Kunden er Institut for Produktionsdyr og Heste på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Læs mere her.
My Avatar and Me
som Video-On-Demand Dokumentar-fantasien kan nu ses online hos DocAlliance. Klik på billedet.
FILM-X On-The-Road... ... der nu hedder FILM-Y står pt. i Cluj i Rumænien. Vores multimediechef Jeppe har været nede og sætte op, og han skal også ned og demontere den senere. Klik på Mascot'en for at læse Det Danske Filminstituts historie fra Transsylvanien. Bilen der var model for det interaktive rejse-filmstudie (foto: Rasmus Videbæk)
Digitalt undervisningsmateriale Vi har i samarbejde med Ida Toldbod fra poco piu udarbejdet en digital version af et undervisningsmateriale for Vestforbrænding. "100 Kort til handling" er en samling metoder til brug i problemorienteret undervisning. Vores del, styret af Jeppe, bestod i en bearbejdning af materialet, en lærervejledning og fremstilling af et digitalt værktøj, der hjælper med at lægge en projektplan.
Anatomi-quiz Sammen med Ida Toldbod/poco piu har vi leveret en film til Danfoss Universe, hvor man kan blive klogere på den menneskelige anatomi og se fede, gamle billedtavler, som Mikkel har klippet sammen i et lækkert flow (siger han). Vi er også med-leverandører til den store "blodåre", der står i udstillingen. Klik på billedet og se det i fuld størrelse.
"FADO" på dvd (13/2 2012) Anders Leifers smukke film fra et lille listigt sted i Lissabon er efter aftale med DFI nu tilgængelig på dvd med danske undertekster. Send en mail til fenrisfilm@fenrisfilm.dk, hvis du er interesseret. Den koster kr. 62,50 + forsendelse. Den har bl.a. været vist på dansk, svensk, finsk og fransk tv og på Vancouver Int. Film Festival og på Gene Siskel Film Center i Chicago. Læs mere om filmen (delvist på engelsk) og se preview på tre minutter eller filmens første 10 min. ved at klikke på billedet herunder.
"The Organizers - on and off" som VOD Filmen om det dansk-amerikanske jazzband er nu endelig offentligt tilgængelig. Den kan ses online som Video-on-demand, og koster 2 US$ (ca. 11,- kr.) for adgang i syv dage. Filmen var Mikkel Stolt's debutfilm fra 1995 og er en blanding af en koncert- og en bag-kulisserne-film, og den bl.a. blev støttet af Kulturministeriet, The Ben Webster Foundation, Statens Musikråd m.fl. Klik på billedet for at se filmen og læse mere. Hvis du har en mening om filmen, vil Mikkel meget gerne høre det, især nu hvor han selv er så uforsigtig at anmelde dokumentarfilm på www.filmkommentaren.dk.
Min Avatar
og Mig til USA, Slovakiet, Litauen og Roskilde Denne dokumentar-fantasi, instrueret af Bente Milton og Mikkel Stolt, blev sidste år vist på både Europa's største dokumentarfilm-festival, IDFA i Amsterdam, MediMed i Spanien og Nordische Filmtage i Lübeck. I år har den foreløbig været i Oslo, Krakow, Guth Gafa (Irland), Cleveland, Piest'any (Slovakiet) og i Vilnius, Litauen. Der har også været worldwide online-premiere på www.constellation.tv, ligesom den netop har været case-study på et seminar på Stanford University i USA. 1. december er den tema for et symposium på RUC. Hjemmefødninge fik chancen på en helt særlig DOXBIO Ekstra-visning d. 18 maj med en helt speciel event med paneldebat og link til og fra Second Life og flere andre biografer fra Grand Biografen i København. Det var en helt unik begivenhed, hvor der var hul igennem mellem de forskellige verdener. Den 24. maj vistes den i Dokumania på DR2 med genudsendelser. PS. Og selvom filmen skildrer en stakkels instruktør i et lille kælderfirma, så har vi altså "pyntet" lidt på virkeligheden for at gøre det sjovere. For Fenris er jo i virkeligheden ejet af både Mikkel og hans kompagnon, Jeppe Raasthøj, der udover film bl.a. også laver komplicerede interaktive opstillinger til museer med mere. Bl.a. derfor holdt Jeppe det oplæg
Kattegatcentret Vi har netop afleveret en række små film til Kattegatcentret i Grenå. De skal indgå i en interaktiv opstilling, der har form som en fiskerestaurant, og hvor gæster for besked om bæredygtigt fiskeri. Vi arbejdede tæt sammen med Ida Toldbod/poco piu og Cordura.
LEARN - "Blodåren"
til Danfoss Universe For et par år siden var vi underleverandør til poco piu/poco piu design på en interaktiv udstilling om autoimmune sygdomme, og som bl.a. Hvidovre Hospital, patientforeninger og ABBOT Danmark stod bag. Udstillingen bestod af en stor "blodåre" med videoskærme og patienthistorier osv. Nu skal udstillingen til Danfoss Universe, så det arbejder vi på.
(tegning: Lone Isaksen)
FILM-X On-The-Road Rejseversionen af de meget succesfulde "interaktive filmstudier" i Filmhuset i Gothersgade, som vi var med til at lave i sin tid, skal igen rundt i landet - først og fremmest flere steder på Fyn. (grafik: Koch&Täckmann/Pernille Volder Lund) "Rock Me" rundt i landet Danmarks Rockmuseums appetitvækker-udstilling, "Rock Me", som vi på Fenris har bidraget væsentligt til, er på turné i Danmark. Jeppe Raasthøj har været med til udvikling og design sammen med bl.a. poco piu/poco piu design, og han og vores programmør Kim L. Andersen har ansvar for software og programmering. Mikkel Stolt instruerede/tilrettelagde forskellig video/lyd, bl.a. genremusikvideo-baggrunde til BeatBlocks-scenen. Klik på logo herunder for mere info. (Design: Frk. Madsen & Katja Bjarnov Lage Grafik) My Avatar and Me premiere på
ARTE og skal til Nordisch Filmtage i Lübeck Dokumentar-fantasien (eller hvad vi nu skal kalde den) havde Europa-premiere på ARTE d. 26/3 og er også vist på ZDF (Tyskland) og SF (Svejts). Seerne har taget godt imod, og vi har fået mange positive tilkendegivelser fra især Second Life-indbyggere, ligesom den er inviteret til festival i Lübeck til november. Senere kommer den på dansk tv med mere. Stay tuned for at se denne film instrueret af Bente Milton i samarbejde med Mikkel Stolt. Vi Styrer
Fordi! på Filmstriben Børnedokumentarfilmen Vi Styrer Fordi!, instrueret af Mikkel Stolt, er nu blevet lagt på Filmstriben. Filmsinstituttet udvælger jo løbende titler fra bagkataloget og fra tiden før dvd'er, hvorefter filmene digitaliseres og lægges på nettet. (plakat: Remi Mosko) Sprødt
Skind som VOD og Bongo Superstars nomineret til
SHORT:DOX Award Mikkel Stolt's Sprødt Skind vistes ekstensivt på Skandinavia.tv og kan nu ses som VOD på www.movieurope.dk. VOD betyder Video-On-Demand, og er således en betalingskanal, hvor man kan abonnere på forskellige pakker, f.eks. Bronze-pakken, som giver adgang til 100 danske og internationale film for kun 69,- pr. måned. Man kan også se vores film På Vejen Hjem, Bryllupsfilmen og Vi Styrer Fordi dér. Og så blev Signe Stæhr's Bongo Superstars jo nomineret til en SHORT:DOX award under CPH:DOX. Bliver skindet mon sprødt? (foto: J. Raasthøj)
Min Avatar og Mig / My Avatar and Me (13/8 2009)Hele sommeren (og mere til) har vi lavet optagelser til doku-fiktions-hybriden i spillefilmslængde, der nu også har produktionsstøtte fra New Danish Screen ved Kim Leona, og vi er stadig i gang. På grund af tidspres er klipningen ved Rasmus Gitz også startet, så vi må bare prøve at følge med. Bente Milton og Mikkel Stolt instruerer, Henrik Ipsen er fotograf i Real Life (med afløsning af Niels Thastum og Sophia Olsson), Rob Gould er fotograf i Second Life, mens Frank M. Knudsen m.fl. laver lydoptagelser. Mikkel spiller for det meste fransk klovn, mens hans hemmelige, underliggende agenda er at se, hvad der sker med en film om en selv, når man simpelthen afgiver kontrol til et kvindemenneske... Måske han skriver en artikel om det... Fotograf Henrik Ipsen og tonemester Frank M. Knudsen på Real Life-optagelse (Foto: Mikkel S.)
FILM-X On-The-Road Rejseversionen af de meget succesfulde "interaktive filmstudier" i Filmhuset i Gothersgade, som vi var med til at lave i sin tid, skal nu til Odense og Ærø og senere endnu længere ud, bl.a. Damaskus. Den har tidligere været præsenteret i London. Vores multimedia-chef, Jeppe Raasthøj, og vores programmør, Kim Andersen, arbejdede sammen med designer Lone Isaksen fra poco piu design på at få det hele klar, og Jeppe var i sin tid med i London for at få det hele sat op rigtigt. Det var en lidt kompliceret proces at få software, hardware, design og snedkerhåndværk til at spille sammen, men det er efterhånden en af husets specialiteter. Klik på logoet herunder for mere info og et billede af Mary, som jo har været med i en af vores film, Bryllupsfilmen. (grafik: Koch&Täckmann/Pernille Volder Lund)
"Rock Me" Til det kommende Rockmuseums appetitvækker-udstilling, "Rock Me", har Jeppe Raasthøj været med til udvikling og design sammen med bl.a. poco piu/poco piu design, og han og vores programmør Kim L. Andersen har ansvar for software og programmering. Mikkel Stolt instruerer/tilrettelægger forskellig video/lyd, bl.a. genremusikvideo-baggrunde til BeatBlocks-scenen. Sidstnævnte er Rasmus Gitz klipper på mens Per Nordentoft har været tonemester på indspilning af nogle fan-dagbøger. Åbning 1/7 2009. Vi har i øvrigt været i gang på mange fronter pådet sidste inden for multimedia, og har udført arbejde for både Nationalmuseet i Brede, Abbott Danmark, FILM-X, FILM-X On-The-Road og Experimentarium. Jeppe Raasthøj og Ida Toldbod arbejder på Rock Me. (Foto: M. Stolt) Hemmeligt kig bag kulisserne (25/3 2009) Se, hvad der sker mellem optagelserne til "My Avatar and Me". Husk at slå HD til. Pressebillede fra filmen (Foto: Kean Kelly)
Jeg Brød Et Løfte
desværre opgivet Vi har efter moden overvejelse valgt at
lægge dette dokumentarfilms-projekt i skuffen på trods
af stor interesse og delvis finansiering. Filmen skulle basere sig
på Dorthe Emilie Røssells bog, der beskriver hendes
oplevelser som lille pige under den tyske besættelse af Danmark
under 2. Verdenskrig. Vi har ellers siden før bogen udkom
været i gang, og vi fik (nu tilbagebetalt) finansiel
støtte fra tips-/lottomidlerne, men det lykkedes os
desværre ikke at opnå fund finansiering. Klik på billedet for at komme til
forlagets side, hvor der står mere om bogen og Dorthe Emilie
Røssell. Tegningen
af Dorthe på bogens forside er af Svend Otto S. "Fremtidens Klima" til Experimentarium Vi har lavet en
multiskærms-computeropstilling, der indgår i den faste
udstilling om energi på Experimentarium. Jeppe Raasthøj
(projektleder) og Kim Andersen programmerer i Director, og Mikkel og
Lars Bo Kimergård har også lige været ind over.
Opstillingen skal bl.a. vise, hvordan man forestiller sig forskellige
beslutninger på energiområdet kan påvirke
vejrsystemerne - en slags fremtidens vejrudsigt. Foto
lånt fra Experimentariums hjemmeside Grafitti-hærværk
på øko-coffeeshop Tilfældigvis
var der et kamera til stede da en autonom-udseende mand øvede
hærværk på den lokale coffee-pusher. Se den lille
promotion-film ved at klikke på billedet og kom til YouTube. Husk
at vælge High Quality-visning. Foto og klip: Mikkel Stolt. Han
er maskeret som autonom, men vi ved hvem det er! (framegrab) CLIPS-netfilm til DFI og Politiken.tv Det
Danske Filminstitut og dagbladet Politiken har med CLIPS-projektet for
nylig efterlyst små film til nettet, der arbejder i
spændingsfeltet mellem film og internet, og en af de 12 udvalgte
"clips" er lavet af Mikkel Stolt. Kan det være Lovligt?
handler om en bedsteborger (hvis stemme lyder lidt som Mikkels), der er
bekymret for en gruppe unge, der dagligt mødes foran hans
vinduer. Hvad har de for? Planlægger de noget? Kan de se hans nye
fladskærm udefra? Han beslutter at overvåge dem... og det
er vel ikke ulovligt at filme ud af sine egne vinduer? Filmen er en dokomedie og kom på Politiken.tv
d. 5/11. Læs mere om filmen og en reaktion her. Nå
ja, de har sådan set ikke generet nogen, men man ved sgu aldrig
nu om dage! Nå, nu skal jeg læse min Politiken i PH-lampens
skær, inden der kommer Deadline på DR2. (framegrab) Ny
dokumentar af Mikkel Stolt Sprødt Skind: Mikkel ankommer
hos sine svigerforældre sammen med sin fotograf Jeppe og med den
noget småborgerlige ambition om at lave en dokumentar om den
danske mortensaften-tradition. John og Bessi, der har været gift
i 49 år, skal som sædvanlig lave stegt and til familien, og
filmen skærer således en skive af livet i
rækkehusenes Danmark. Undervejs skifter fokus mellem mad, samliv
og omgangstone, og værtsparret kommer under en af dagens andre
måltider helt af sig selv også ind på deres ungdom i
Grønland, mens man spekulerer på, om Mikkel og Jeppe
egentlig har greb om deres film eller bare er sultne. Lars Bo
Kimergård har har klippet, Per Nordentoft lydmixer og vi har
modtaget støtte til færdiggørelsen af Danske
Filminstruktørers Legatudvalg. Bessi
og John i minutterne før gæsterne kommer - eller er de
faktisk kommet? (Foto: Jeppe Raasthøj) Dokumentar
fra Dar-es-Salaam Vi er co-producenter og Mikkel er "executive
producer" på Signe Barvild Stæhr's første film, Bongo
Superstars, der er produceret på Odense Filmværksted,
og som desuden har modtaget støtte fra Danida, CKU og Danske
Filminstruktørers Legatudvalg. Det er Signes personlige blik
på en flok unge, der drømmer om at få musikken som
deres levevej. De er på vej op og de har drømme, og filmen
er et herligt blik ind i deres verden, som jo ikke er så fremmed
endda. Signe har selv produceret, og havde to af sine gamle
medstuderende fra Ebeltoft Filmhøjskole med til Tanzania som
fotograf og lydmand. Filmen blev vist som åbningsfilm
på Dar-Es-Salaam Filmfestival, og se i øvrigt mere her. Nogle
af gutterne får taget pressebillede (Foto: Julian Krubasik) My Avatar and Me Som vi antyder nedenfor, så arbejder vi
troligt videre med projektet med nævnte arbejdstitel, og
New Danish Screen v. Kim Leona vil nu indstille den til
produktionsstøtte. Vi og Bente Milton/Milton Media ApS har
også lavet en distributionsaftale med DR, som er ved at lave
aftaler med ZDF/ARTE (Tyskland/Frankrig/Schweiz) og YLE (Finland). Nu
skal vi bare lige lave filmen, der vel at mærke IKKE er en
dokumentar om Second Life, men derimod en film, der kommer hele vejen
rundt og til sidst måske/måske ikke svinger helt over i
science-fiction. Mikkel er i hvert fald godt på vej ud i noget
snavs, og vi har netop været på research-tur til California
og Nevada som led i vores udviklingsarbejde med filmen finansieret af
New Danish Screen. Helena
er ved at forklare Mike Proud et eller andet (Foto: Rob Danton aka
Gould) Fenris-film
på tv Vi
er blevet en slags partshavere på den producent-ejede tv-station Skandinavia.tv,
der foreløbig kan ses via Stofa, ComX og Boxdanmark. Det
betyder, at man som kunde hos de nævnte allerede i uge 22 kunne
se både På
Vejen Hjem (2000) og Bryllupsfilmen (2004), begge instrueret af
Mikkel Stolt og fotograferet af Jeppe Raasthøj. Senere skulle
også børnedoku'en Vi Styrer Fordi!
blive vist. Der er også noget med, at man kan se dem som
Video-On-Demand på www.movieurope.dk. Fra
På Vejen Hjem: Mikkel og farfar og Peter i 1968
(foto: Jens Erik Stolt) Film til Statens Naturhistoriske Museum Den 3. april åbner en
sær-udstilling på Geologisk Museum, hvor der bl.a.
indgår en film med nogle forskere, der hver fremlægger
deres syn på, hvad et forstenet fossil, Halkeria, egentlig
er for en. Vi har produceret på HDV, og da filmen bliver afviklet
fra en Blu-ray-afspiller, er det absolut noget af den nyeste teknologi,
som vi (dvs. Jeppe Raasthøj) har forsket nye work-flow-rutiner
i. Mikkel Stolt tilrettelagde, Henrik Ørslev filmede og
tonemester Jens de Place Bjørn (og Christian Lørup) har
også været indover. Zoolog
Claus Nielsen med et forstenet bløddyr (Foto: Henrik
Ørslev) New
Danish Screen går ind i filmen fra Second Life Sammen med Bente Milton og Milton Media ApS
har vi produceret en demo-film til en co-produktion med titlen My
Avatar and Me. Filmen er en cyber-punk dokomedie og handler om en
dokumentar-instruktør, hvis karriere skranter lidt, hvorfor han
beslutter sig for at henlægge sit professionelle liv til Second
Life. Da filmen er en slags dokumentar ved vi endnu ikke helt, hvad det
hele ender med. Stay online to find out. Ideen er Bentes, hun
og Mikkel co-instruerer og DFI's Netwise pulje og TV2 har bevilget
støtte til udvikling, og det samme har også MEDIA. Nu har
New Danish Screen givet projektet et LOI. In-world samarbejder vi med Deviant Media. (Foto:
Henrik Ipsen. Design: Tom Mayers, Milton Media Design) Nyhedsarkiv
(2000-2008) Omtale af projekter
fra før 2000: Se Filmliste |
||